Skyggearbejde
Skyggeteorien er den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs teori. Den er gjort forståelig af den amerikanske terapeut og forfatter Debbie Ford, og flere kendte psykologer anvender teorien. Jeg er selv uddannet skyggevejleder hos Psykolog Mette Holm.
Jung sagde, at vi fødes hele med alle egenskaber og karaktertræk, men som du vokser op, lærer du måske at du ikke må fylde, larme, være ked af det, være vred...indsæt selv, og derfor lukker du de egenskaber væk for at passe ind i familien og fællesskabet. Som børn gør vi hvad som helst for at blive elsket, og hvis vi ikke er bevidste eller aflærer det vi lærte som børn, tager vi uhensigtsmæssige mønstre med ind i voksenlivet.
Skyggearbejde hjælper dig med at blive mere bevidst om dine tanker, følelser og adfærd. Du får bedre selvforståelse, selvværd og højere karisma, når du arbejder med dine skyggesider.
DET DU IKKE VIL VÆRE MED VIL IKKE LADE DIG VÆRE
